Freeskates
Hvad er freeskates?
Freeskates, også kendt som freestyle skates eller urban skates, er alsidige inline rulleskøjter, der typisk bruges i urbane omgivelser. De giver mere støtte og kan holde til mere end almindelige fitness rulleskøjter. De har en støvle med en høj cuff og en hård skal, som kombineres med en kort frame, hvilket på en gang giver skaterne optimal ankelstøtte og maksimal manøvredygtighed til at udføre skarpe sving.
Freeskates har lette og stærke frames i aluminium, og de fås med enten tre eller fire hjul. Freestyle rulleskøjter kan fås med enten store eller små hjul som egner sig til forskellige omgivelser og discipliner.
Før du anskaffer dig et par freestyle rulleskøjter skal du huske at kigge på størrelsesguiden, da de forskellige mærker bygger deres støvler forskelligt.
Valget af de rette freeskates
Du bør vælge et par freeskates, der passer til de omgivelser du skal skate i samt til den stilart du dyrker. Freeskating kan opdeles i slalom skating og urban skating.
Slalom skating er en disciplin, der oftest foregår på glatte overflader, hvor man har som mål at “skære” sig gennem keglerne og lave hurtige sving og hop. En diameter på 80 - 84 mm er den mest almindelige størrelse freeskate hjul til slalom, da de giver hurtig acceleration og masser af bevægelsesfrihed.
Urban skating er en stilart, der egner sig godt til dem, der gerne vil cruise rundt i byen ved høj hastighed. Til denne disciplin er større hjul med en diameter på 90 - 125 mm det bedste valg. Store hjul giver mindre manøvredygtighed, men de ruller mere jævnt over de fleste overflader, så man kan skate henover brosten og små stykker græs.
Vil du gerne vide mere om freeskates? Tjek vores Guide til købe af freeskates.