Skateboard hjul
Skateboard hjul spiller en afgørende rolle for dit setup
Er du på udkig efter nye skateboard hjul? Skateboard hjul er små, men deres betydning er stor. De har indflydelse på hele dit setup, og selv små forandringer på dine hjul kan have stor indflydelse på, hvordan det er at stå på dit skateboard. Du er landet det helt rette sted, hvis du leder efter nogle nye hjul til dit skateboard.
Skateboard hjul fås i mange forskellige størrelser, hårdheder og designs. De er dog allesammen lavet i det samme materiale. Alle moderne hjul til skateboards er lavet i polyurethane (PU), som giver rigtig godt grip og holder længe.
Hvor ofte du skal skifte dine skateboard hjul, afhænger af hvor ofte du skater, og hvordan du skater. Hvis de er slidte eller beskadigede, er der god grund til at tjekke vores udvalg af friske hjul, så du kan komme ud og køre på helt friske hjul.
Hvad er vigtigt at vide ved køb af nye skateboard hjul?
Når du køber nye skateboard hjul er størrelse og hårdhed de to vigtigste ting at kigge på.
Hjulenes størrelse - eller deres diameter - måles i millimeter, og størrelsen har stor indflydelse på egenskaber såsom hastighed og kontrol. Større skateboard hjul er typisk hurtigere, men mindre manøvredygtige. Mindre skateboard hjul er derimod lettere at manøvrere og at styre, men de er ikke ligeså hurtige.
Hjulenes hårhed indikeres ved et nummer, der efterfølges af bogstavet A. Jo højere tallet er, des hårdere er hjulet. Hårdheden har betydning for holdbarhed, vejgreb og støddæmpning.
Det handler dog ikke kun om tekniske specifikationer, når man skal have fat i nogle nye hjul. Hjul til skateboards fås i mange forskellige farver og designs, som du kan bruge til at præge det visuelle udtryk på dit setup.
Hvilke skateboard hjul bør jeg skaffe?
Skateboard hjul handler om personlige præferencer, men der findes nogle generelle regler, der kan hjælpe dig med at træffe et valg. Generelt skal du altid vælge hjulene til dit skateboard på baggrund af din skate-stil.
Hvis du er en teknisk street skater, foretrækker du sandsynligvis hårde skateboard hjul. Små hjul er lette, så man nemmere kan få boardet til at lette, når man laver tricks. Nogle vert og bowl skatere foretrækker også hårde hjul, men de er som regel større og bredere end hjul til street skating.
Hvis du er en mere cruisende skater, kan du sagtens gå efter nogle bløde skateboard hjul. Bløde hjul er mere smidige på asfalten, da de absorberer vibrationer bedre, så små ujævnheder ikke er noget problem.
Er du stadig usikker på, hvilke skateboard hjul, du skal have fat i? Så tag et kig på vores guide til køb af skateboard hjul, hvor du finder mere information om de forskellige størrelser og hårdheder.