Håndtag til løbehjul
Hvad er håndtag til løbehjul?
Håndtag til løbehjul er afgørende for, hvordan det føles at køre på dit løbehjul - især når du laver tricks. Håndtag til trickløbehjul hjælper med at absorbere vibrationer og de spiller en afgørende rolle for, hvor komfortabelt det er at køre på dit løbehjul. Løbehjul håndtag er oftest lavet af gummi, skum eller en kombination af disse.
De fleste brands laver scooter grips i forskellige farver og designs, så hvis du står og skal skifte håndtag på dit løbehjul, har du mulighed for at give dit setup et personligt præg ved at købe en farve, der spiller godt sammen med resten af dit setup.
Med tiden vil dine løbehjuls-håndtag blive slidte og kræve en udskiftning. Hvis du ikke skal genbruge dine håndtag, kan du fjerne dem med en saks eller en kniv. Når du skal sætte nye på, kan du smøre indersiden af håndtagene og den yderste del af din bar, og dermed bliver du let i stand til at sætte håndtagene på.
Hvad er bar ends og flanges på håndtag til løbehjul?
Bar ends - eller styrpropper - sættes på i begge sider af din bar, og de spiller en afgørende rolle ift. at absorbere slag og at sikre, at din bar holder i lang tid.
Nogle håndtag har såkaldte flanges som er en høj kant på indersiden af håndtaget. Flanged grips kan være med til at gøre det let at styre løbehjulet, men samtidig kan de sidde i vejen, når man laver barspins. I nogle tilfælde har håndtagene også flanges på ydersiden, og i så fald dækker disse enderne af din bar, så du ikke behøver at bruge bar ends - dette afhænger af den specifikke model, så husk at tjekke designet på de håndtag, du overvejer at købe.
Hvordan ved jeg om håndtag til løbehjul er kompatible med min bar?
Håndtag til løbehjul har næsten altid den samme diameter på indersiden, og derfor behøver du ikke at tænke på kompatibilitet, når du køber nye håndtag til dit trick løbehjul. Det er også vigtigt at have for øje, at håndtag til løbehjul fås i forskellige længder, hvor pro-riders ofte går efter lange grips, der er over 16 cm. Hvis du køber et sæt løbehjul håndtag, der er for lange til din bar, kan du klippe dem til med en saks.
Hvis du gerne vil vide mere om scooter grips, kan du tjekke vores guide til køb af håndtag til løbehjul.