Kuglelejer til rulleskøjter
Kuglelejer til rulleskøjter: Grundlæggende viden
Kuglelejerne er de små runde metalskiver, som der sidder to af i hvert hjul på dine rulleskøjter. Alle inline rulleskøjtehjul har to kuglelejer og i midten af dem sidder der næsten altid en spacer.
Kuglelejer består af en stor yderring med en mindre ring i midten. I mellem disse ringe ligger der et antal stålkugler. Det er disse små kugler, der gør, at hjulene kan rotere frit på rulleskøjterne. Uden på kuglerne sidder ofte en skærm, der forhindrer skidt i at trænge ind i kuglelejet.
Hvordan vælger man de rette kuglelejer til rulleskøjter?
Først og fremmest skal du sørge for at købe 2 kuglelejer til hvert hjul. Hvis du har almindelige inliners med 4 hjul på hver skøjte, skal du altså have fat i 16 kuglelejer. Rulleskøjte kuglelejer passer i alle standard hjul, så der er ingen grund til at bekymre sig om størrelsen. Kuglelejernes kvalitet afhænger af en række faktorer - materiale, præcision (ABEC), smørelse og om de er åbne eller lukkede.
Hvis du primært skater udendørs, er lukkede kuglelejer, som er smurt med fedt det rigtige valg. Hvis du står på rulleskøjter indendørs, kan du bruge åbne kuglelejer, der drejer meget hurtigt og er lette at rengøre. Folk, der dyrker speedskating eller langdistance rulleskøjteløb vil sandsynligvis foretrække high-precision kuglelejer, som er smurt med olie. De kører enormt hurtigt og er lette at rengøre, men omvendt er de også meget følsomme overfor skidt.
Hvornår er det en god idé at skifte kuglelejer i sine inline rulleskøjter?
Almindeligvis holder kuglelejer på rulleskøjter i mellem tolv og otte måneder. Materialer, kvalitet og vedligeholdelse er de vigtigste faktorer i forhold til, hvor længe kuglelejer til inline rulleskøjter holder. Generelt er det en god idé at skifte kuglelejer, hvis hjulene larmer, efter du har rengjort dine kuglelejer. Hvis dine kuglelejer er rustne, er det altid en god idé at skifte dem. Husk at kuglelejer skal rotere frit og uden at larme.
Kunne du tænke dig at lære mere om kuglelejer? Læs vores komplette guide til køb af kuglelejer.