Ski rygskjold
Rygskjold til skiløb - Minimér risikoen for rygskader
Ski rygskjold har vundet stor udbredelse blandt skiløbere på alle niveauer. I dag betragtes rygskjold som en nødvendighed for at minimere risikoen for rygskader. Tidligere var rygskjold mest noget, der blev brugt af ekstreme skiløbere, men i dag bruges de også af børn og voksne der gerne vil passe ekstra godt på, når de tager afsted på den årlige skiferie. Ski rygskjold - og rygskjold generelt - beskytter rygsøjlen og absorberer stød i forbindelse med styrt, samtidig med at de også beskytter mod skarpe genstande.
Der findes både hårde rygskjold og bløde rygskjold. Hardshell rygskjold er lavet af hård plast, som fx polycarbonat. Softshell rygbeskyttere bruger et blødt stødabsorberende skummateriale, der vejer mindre. Bløde rygskjold er muligvis mere komfortable end hårde rygskjold, men den ekstra komfort kommer på bekostning af beskyttelsesgraden, så når du overvejer fordele og ulemper ved dem, skal du helt sikkert overveje, hvor ekstrem, du er på ski.
Hvordan skal en rygbeskytter til skiløb sidde?
Rygskjold til skiløb bæres normalt over undertøjet, mens mellemlaget og overtøjet sidder udenpå rygskjoldet. Ligesom undertøjet skal rygbeskytterne sidde tæt ind til kroppen, og samtidig skal de helst ikke begrænse bevægelsesfriheden. Den øverste del af rygskjoldet skal dække bunden af nakken og så skal den løbe langs rygsøjlen ned til halebenet.
Der er en europæisk sikkerhedsstandard, som mange rygbeskyttere er godkendt til. Information om sikkerhedsgodkendelsen finder du i produktets specifikationer, og sikkerhedsstandarden for ryg- og rygsøjlebeskyttere hedder EN 1621-2 (niveau 1 eller 2). Forskellen på niveau 1 og niveau 2 er, at sidstnævnte yder en større grad af stødabsorbering. Det er i øvrigt den samme sikkerhedsstandard, der bruges til rygbeskyttelse indenfor motorcykelsporten.
Husk at du sagtens kan komme til skade selvom du har rygskjold på, men at det reducerer og forhindrer nogle af de værste skader, der forbindes med skiløb. Hovedet er nok den mest sårbare kropsdel, når du står på ski, så husk at tjekke vores udvalg af certificerede skihjelme i høj kvalitet.