Køb af udstyr til kitesurfing
De vigtigste dele i kitesurfing er kiteboardet og kiten også kaldt dragen. Her kan du finde nogle nyttige oplysninger, når du skal vælge og købe dit udstyr.
1. Kites
Kites varierer i form, størrelse og konstruktion. Hovedtyperne er Bow-kites, Delta-kites, C-kites og Hybrid kites. Hver enkelt af dem har deres egne specfikke karakteristika, og passer til forskellige forhold. Det er vigtigt at du undersøger de vindforhold, hvor du planlægger kitesurfing da vindhastigheden er en afgørende faktor for valg af kites. For eksempel er større kites bedre til mindre vind, mens mindre kites er velegnede til stærkere vind.
I nedenstående graf er der to udtryk, som er vigtige at forklare og forstå, fordi de beskriver væsentlige forskelle mellem kitene.
Bridle er et system af liner fastgjort til den forreste del af din kite. Disse liner kan arrangeres på forskellige måder afhængigt af kiten. Det ligner lidt et edderkoppespind på kitens forkant, som samles indtil én line som forbindes til barens liner. Bridlen er grundlæggende et system, hvor du kan få mere kontrol over din kite, og specifikt, hvor meget kraft kiten får fra vinden. For eksempel har de C-kites uden bridle en mere eksplosiv kraftforøgning, der gør der muligt at udføre mere kraftfulde og hurtigere vendinger og loops. Disse C-kites kræver dog også mere af kitesurferen og er forholdsmæssigt mere krævende at håndtere.
Bridlen er et system, der tillader en større grad af depower sammenlignet med C-kite formen. At depower betyder, at du, via baren, lader kiten flade ud i luften, hvilket resulterer i vinden rammer del af kiten, og dermed reduceres trækkraften.
2. Bar og liner
Mellem dig og kiten skal du have baren og linerne for at kunne styre kiten. Du skal have spændt en trapez på dig. Via trapezens krog foran og barens "chicken loop" forbindes du med linerne som spændes på dragen. Når du har gjort alt dette og kiten er i luften, kan du via baren kontrollere dragen. Altså bliver baren en form for et rat til at styre dragen med.
Baren og linerne hjælper dig med at styre din kite, lave vendinger, forøge eller reducere hastigheden. Der er mange variationer i relation til bar og line-setuppet, men en af de mest brugte konfigurationer er en 4-linet bar. I denne opsætning er de to centerliner ved baren forbundet med frontlinerne på kiten. De to liner på siden af baren, er forbundet med de to bagliner på kiten, som hjælper dig med styre kite og som muliggør depowering og powering.
Hvis vi tager et nærmere kig på baren er der forskellige indstillinger, alt efter mærket. Den mest almindelige opsætning er 'over-the-bar' trim-system og 'under-the-bar' trim-system. Ved den første trimopsætning har du mere frihed til at bevæge dig, men det kan være sværere at række ud og nå dette trimsystem. I den anden opsætning får du lettere adgang, fordi det sidder på undersiden af baren og derfor er tættere på dig - her skal du ikke række så langt for at nå trimsystemet.
Vigtigt at nævne her er, at når du beslutter dig for at udskifte linerne, skal du altid sørge for at købe den rigtige længde til din specifikke kitemodel, fordi kortere / længere liner kan ændre den kitekontrol, du er vant til.
3. Kiteboard
Et andet essentielt punkt for kitesurfing er dit kiteboard. Som i mange andre board-sportsgrene, er der få hovedpunkter, når det kommer til boards.
Formen: Brættet kan være enten twintip (symmetrisk i for og bag) eller directional (surfbræt). Derudover kan du have en firkantet form eller en mere afrundet. Firkantede former er gode, når det drejer sig om kant, evenen til at skære opvind samt pop, mens runde former er gode til at "carve" og giver mere jævne landinger.
Rocker: "Rocker" er kurven på dit board fra den forreste del til den bageste. Jo mere rocker (jo mere buet dit board er), desto bedre vil det poppe. Men fladere brædder er bedre til kantning.
Konkaven: Tilføjelse af konkave (kurv på boardet mellem sidekanterne) giver en mere "smooth"/blød følelse og gør landinger blødere.
Finner: Du kan vælge at surfe dit kiteboard enten med finner eller uden finner. Hvis du tilføjer en finne, så husk på, at de store giver mere stabilitet i bølger, hvor en mindre finne hjælper bedre med bare generelt at holde kontrollen, samt at "glide" bedre gennem bølgerne.
Størrelsen: De forskellige mærker kommer med forskellige størrelsesanbefalinger. Generelt anbefales board ud efter vægt og niveau. Boardet skal være stort nok til at understøtte din vægt og holde dig flydende, mens det drives af kiten. For begyndere er det en god idé at tage et lidt større board, da det vil øge din opdrift. Senere kan du bevæge dig mod et kortere bord, når du føler dig mere komfortabel, og du har evnen til nemt at plane og flyde.
4. Er du nybegynder?
- Vælg den rigtige kite til dig, med en god depower.
- Køb beskyttelsesudstyr (hjelm, sikkerhedskniv og måske en impactvest)
- Tag et intro kursus i kitesurfing (Det er altid vigtigt at få guidede sessions)
- Find en kite-mate. Det er sikrere og mere sjovt at kite med en ven
KLAR TIL AT FYRE DEN AF PÅ VANDET? PAK DIT KITESURF-GEAR OG HUSK AT TJEKKE VEJRFORHOLDENDE!