Reklamation på hjul?
Der findes desværre ikke noget hjul der kan modstå alt. Hjul der er produceret til tricks belastes ofte ekstremt hårdt og har ligesom alle andre hjul en begrænset levetid. Når man øver sig på tricks som tail whip eller 360 kan man lande skævt og det er hård kost for hjul. Hvis man gentagne gange lander skævt, kan hjulets gummi flække eller brække af.
Og hvordan afgør man så, om der er tale om en fabrikationsfejl eller ikke?
Her ser du et billede med et nyt hjul (højre hjul) og et hjul, som er relativt nyt, og dermed slidt mindre end 30% (venstre hjul).
Hvis hjulet ser relativt nyt ud, slidt mindre end 30% (som beskrevet før), og hjulgummiet har løsnet sig fuldstændigt fra kernen, så er der tale om en fabrikationsfejl (se billede)
Hvis hjulet derimod er slidt 40% eller mere og hjulgummiet er flækket eller brækket af - men stadig sidder fast på kernen- så er der ikke tale om en fabrikationsfejl (se billede) men slitage.
Er der bremset på løbehjulet så hårdt at baghjulet blokerer, opstår der et "flat spot" - "flat spot" er en del af hjulets omkreds som bliver lige. Dette medfører at hjulet bumper når man kører på det. Et "flat spot" er ikke en fabrikationsfejl og danner derfor ikke grundlag for en reklamation. Årsagen er at et "flat spot" opstår ved (forkert) slitage af løbehjulet - dette er uafhængigt af hvor nyt eller gammelt hjulet er.