Køb af rulleski
Du vil herunder kunne læse om det forskellige udstyr, som man skal bruge for at få en god tur.
Det er vigtig at man vælger sine rulleski med omhu, og det er netop derfor, at vi anbefaler at man læser vores guide igennem inden at man køber rulleski og udstyr. Der er mange forskellige faktorer der spiller ind når du skal vælge et godt sæt rulleski.
Begynder guide til rulleski
Det første du skal være opmærksom på når du skal til at begynde med at stå på rulleski, er om du er mest til stilen skøjt eller klassisk og hvilket underlag du tænker du kommer til at rulle på. Mange nybegyndere vælger den klassiske stil da man blandt andet på grund af større hjulbredde har en bedre balance. Det ovenstående definere hvilken ramme der passer bedst til den stil du ønsker at rulle.
Rammer
Når du skal vælge hvilken ramme der passer bedst til dine behov, skal du vide hvilket underlag du oftest kommer til at køre på. En lav ramme giver dig bedre balance, da du er tættere på jorden og egner sig bedst til asfalt og generelt solidt underlag. Den høje ramme vil være godt egnet til at køre på grusstier og generelt løst underlag, men til gengæld kan den høje ramme sætte din balance på prøve, da du bliver hævet ekstra op og derfor skal bruge mere energi på at balancere.
Der findes forskellige slags rammemateriale at vælge imellem og som alle har deres fordele.
Fiberglas: Giver en støddæmpende følelser som medføre en behagelig køretur udenfor mange bump og ryst i fødderne.
Træ: Træ er mere fleksibelt. Derudover giver det en mere ski-nær oplevelse.
Aluminium: Aluminium er både stift samt let og egner sig derfor rigtig godt til konkurrencekørsel.
Carbon: Carbon er blødere end aluminium og er et let materiale. Samtidig har den god torsionsstivhed som giver en god kraftoverførsel.
Hjul
Der findes flere forskellige slags hjul og det er vigtigt at du finder de hjul der passer til din rutine og ruter. Som begynder er det vigtigst hvilken hårdhed man vælger.
Hårde hjul giver mere rullesmodstand og kræver bedre fysik og derfor også en god teknik.
Bløde hjul giver mindre rullemodstand og er et godt valg til begyndere.
De fleste klassiske rulleski kommer monteret med standard hjulhårdhed ofte også kaldet 2´ere. Disse har hvad man vil kalde en normal eller neutral rullemodstand.
Der findes forskellige hjulmaterialer og der kan det være en god idé at holde øje med hvilket materiale der er brugt, da det kan give sine fordele. Mange almindelige klassiske hjul er lavet af gummi hvorimod racing udgaver af klassiske hjul og mange skøjte hjul er lavet af polyurethan (PU).
Rulleski støvler
Ligesom med rulleskienes ramme, har udvalget af støvler aldrig været større end det er nu. Tidligere var det meget udbredt blot at bruge sit normale vinterudstyr, men i dag findes der også sommer rulleskistøvler.
Fordelene ved disse er, at de ikke er nær så varme, pga. mindre isolering, som vinterstøvler og er derfor væsentligt mere behagelige at løbe med når temperaturen er over 5-8 grader.
Hvad angår netop rulleskistøvlerne, fraråder vi, at du prøver at spare penge og/eller går på kompromis. Billige støvler er tit meget bløde i sålen, giver ringe støtte og har en dårligere pasform. Det ville være meget ærgerligt at få ødelagt en hel rulleski tur, fordi du har købt en for smal eller for bred støvle!
Stave og spidser til rulleski
Når du skal vælge en stav, så skal du sørge for, at du vælger en stav der passer til dig i forhold til din længde, i forhold til dit niveau og til hvilken stil du ønsker at anvende staven. Er du begynder eller øvet er det en fordel med en blødere stav som giver mere komfort under kørsel da en er mere fleksibel og du dermed undgår mange stød i underarmen. Er du meget øvet og eksempelvis deltager i konkurrencer, hvor hvert enkelt sekund tæller, så er det en fordel for dig at vælge en stiv stav (eksempelvis 80 - 100% karbon) da den giver bedre kraftoverførsel. Dog skal man være opmærksom på at der skal mindre til at disse knækker i forhold til stave med mindre karbon i. Også er det en fordel med de stivere stave at opbevare og transportere dem i en stavtaske - det dur nemlig ikke bare at kaste disse ind i tagboksen på bilen. Det holder de ikke til i længden.
At finde den rigtige stav har altså også meget at gøre med både din højde og din rullestil.
Klassisk
Hvis du køre klassisk så skal din stav være cirka 30 cm kortere end din højde. Når du står på jorden og staven står på jorden skal din stav altså være ca. 30 cm kortere. Dette er en anbefaling og er du meget erfaren er det normalt at du har fundet din egen helt præcise længde som du foretrækker.
Skøjt
Hvis du kører skøjt, skal staven at være omkring 15 - 20cm kortere end din egen højde. Når du står på jorden og staven står på jorden skal din stav altså være ca. 15 - 20 cm kortere. Dette er en anbefaling og er du meget erfaren er det normalt at du har fundet din egen helt præcise længde som du foretrækker.
Spidser
Du vil over tid slide stavspidserne på dine rulleskistave. Du kan anvende en diamantfil til at slibe dem skarpe igen. Dog vil du på et tidspunkt skulle udskifte de nedslidte spidser. Der findes nye spidser med hul til forskellige stav-diametre. Find den rigtige diameter ved at måle diameteren på din stav lige over der hvor stavspidsen slutter.
Se videoen her for guide til udskiftning af stavspidser
Håndtag og remme
Der findes forskellige modeller af håndtag samt remme til disse. Vigtigt er det at du let og ubesværet kan kontrollere stavens pendulering via din rem. Mange håndtag har kork i grebet som sikre en god og komfortabel kontrol. Remmene få i forskellige udgaver - eksempelvis med velcrolukning eller boalukning.
Over tid vil du slide dine håndtag og derfor er det godt at det er let at købe og udskifte disse.
Se i denne video hvordan du skifter håndtag på dine rolleski stave samt langrendsstave.
Derudover: For din egen sikkerheds skyld bør du få sat nogle refleksstriber på stavene, så du er synlig i trafikken. Da stavene er de mest bevægelige dele når du løber på rulleski, er det også dem, der kan påkalde sig mest opmærksomhed på en mørk cykelsti eller vej. Du skal selvfølgelig også bruge hjelm, når du løber på rulleski, da der kan opnås en fart på op til 30 km/t. Flere af vores stave har indbygget reflekser som du kan læse om under produkterne.
Har du stadig spørgsmål?:
Vi er klar til at hjælpe dig videre i dit valg af rulleskiudstyr -Hvis du stadig har spørgsmål eller er i tvivl om, hvad du skal købe, er du altid velkommen til at kontakte os.