DIY tie dye - Lav din egen tie dye T-shirt
Tie dye er en smart metode til at give gammelt tøj nyt liv. Den gode nyhed er, at du kan gøre det selv, så find din favorit SkatePro T-shirt frem, og lad os komme i gang!
Vi gav nogle af vores SkatePro T-shirts et nyt look, der passer til sommeren og festivalstemningen. Vores tie dye batik T-shirts blev så flotte, at vi besluttede os for at lave en DIY tie dye video. Tjek den ud og slip kreativiteten løs!
Du skal bruge: Blegemiddel, gummihandsker, gummibånd, en spand til at skylle tøjet efter blegningen og plastikposer til at afdække dit 'arbejdsområde'.
De fem magiske trin:
1. Gør dig klar - brug plastikposerne til at dække af, der hvor blegningen skal foregå og tag handskerne på, så du undgår skader på din hud.
2. Fold din T-shirt i det mønster du ønsker (se vores forslag i videoen), og bind med gummibånd.
3. Hæld blegemiddel på der, hvor du har bundet din T-shirt, og gem det overskydende blegemiddel til at lave mindre pletter.
4. Vent 60 minutter og skyl derefter tøjet i en spand vand indtil vandet er klart.
5. Hæng tøjet til tørre og nyd resultatet! Din helt egen tie dye T-shirt er klar til at rocke.
NB! Husk at vaske din tie dye T-shirt separat første gang, du vasker den, så du er sikker på at du ikke risikerer at blege dit øvrige tøj ved en fejl. Hvis du kaster dig ud i dit eget tie dye-projekt, så husk, at det skal foregå udendørs!