Kendama
Kendama er sjovt, og du løber aldrig tør for tricks
Har du brug for at chille lidt og er du typen, der elsker at fordrive tiden med at lære nye tricks? Så er kendama helt sikkert noget for dig: de kommer fra Japan og er lavet i træ. De består af et håndtag (ken) og et par kopper (sarado) og en kugle (tama). En snor forbinder ken og tama med hinanden, og hovedformålet er at balancere og udføre tricks med kuglen, de tre kopper og spidsen. Der er ikke specifikke regler for, hvad man må og ikke må, og det er det gode ved kendama: alle kan være med og alle kan udtrykke sig ved at opfinde tricks, der bryder fysikkens love. En kendama er fantastisk til at træne balanceevnen, fokus og reaktionsevnen samtidig med, at man har det sjovt.
Det overrasker næppe, at kendama er blevet en populær beskæftigelse blandt mange actionsportsudøvere: der er ingen grænser for, hvor mange tricks man kan lave, og der er virkelig mulighed for at være kreativ, fokuseret og udvikle sine evner.
Kendamas oprindelse: Hvor kommer kendama fra?
Kendama er en japansk videreudvikling af den franske bilboquet. Direkte oversat betyder kendama 'svær og bold', og traditionelt er kendama et udbredt legetøj blandt japanske børn. Størrelsen og designet på kendama har udviklet sig gennem årene, og i de senere år er kendama blevet et globalt fænomen.
I dag betragtes kendama ikke bare som et legetøj. Det er både en sport og en subkultur, og man kan have det enormt sjovt med at spille kendama i fællesskab. Der afholdes kendama-konkurrencer i hele verden, og verdensmesterskaberne afholdes i Japan.
De kendamaer som vi sælger her hos SkatePro er sat op med snore og klar til at blive taget i brug med det samme. I denne kategori finder du også snore og kendama-relateret merchandise.