Vedligeholdelse af ski
Hvordan vedligeholder man sine ski?
Vedligeholdelse og klargøring af ski er afgørende, hvis man gerne vil sikre sig, at skiene præsterer optimalt. Der er mange forskellige ting, du kan gøre for at holde dine ski i topform. Det gælder alt fra at tørre dem efter brug til stenslibning af basen. Mange vedligeholdelsesopgaver kan varetages på egen hånd, og i denne kategori kan du finde det værktøj, du skal bruge til at klargøre dine ski selv.
Et af de vigtigste stykker værktøj er voksbørsten. Børster til skivoks udfører forskellige funktioner afhængigt af, hvilken type børste, der er tale om. Metalbørster bruges til at rense sålen i den første fase af voksningen. Hestehårsbørsten bruges til at rense porrerne for den sidste overskydende voks efter voksningen, nylonbørsten bruges til at forsejle voksen.
Til påføring af voksen skal du bruge et strygejern til skivoks, og til at fjerne overskydende voks skal du bruge en skraber til skivoks. I denne kategori finder du også produkter til slibning af skikanter og produkter til rensning af sålerne.
Hvor ofte skal man lave vedligeholdelse på sine ski?
Hvor ofte man skal udføre vedligehold på sine ski afhænger af, hvor ofte man bruger dem. Det anbefales, at man jævnligt undersøger skiene for tegn på tørhed, skidt og skader.
Hvis du er mere til langrend, skal du tage et kig på vores udvalg af voks og smøring til langrendsski. Her finder du alle de forskellige former for voks, der bruges til langrend, samt alt det relevante værktøj til klargøring af langrendsski.