Skate wax & grind wax
Hvad bruger man skate wax til?
Skate wax - også kaldet curb wax eller grind wax - gør det lettere for dig at glide, når du laver grinds og slides. Skate voks er baseret på parafin og reducerer friktion ved at glatte overfladen ud, så det bliver lettere at lave slides og grinds på den.
Tilføjelsen af voks kan gøre en stor forskel, når du er ude og skate. Når du smører voks på, kan du lave tricks på rails, kantsten og ledges, som før var for ru og ujævne.
Sådan bruger man skate wax
Skateboard voks kan både bruges på undersiden af boardet og på de overflader, du gerne vil grinde eller lave slides på. Skate wax påføres ved at man gnider det ind i den overflade, man gerne vil gøre mere glat.
Den overflade som du gnider voks ind i bliver glattere, jo mere du bruger. Derfor er det en god idé at starte med en lille mængde voks for at se, hvor glat det bliver. Er det ikke glat nok, påfører du bare noget mere. Hvis du gerne vil gøre dit board glat på en anden måde, kan du også prøve med skateboard deck rails. Disse vil hjælpe med at reducere friktionen og forlænge dit decks levetid.
Vil du øve dig på dine tricks derhjemme? Så tjek vores udvalg af skateboardramper og rails.