Skaterhjelme
Er det nødvendigt at bruge hjelm, når man står på rulleskøjter?
Når man står på rulleskøjter, er hjelmen det aller vigtigste beskyttelsesudstyr. Den beskytter mod hovedskader, og anbefales på det kraftigste, hvis du har planer om at skate hurtigt på dine rulleskøjter. Enhver rulleskøjteløber bør bruge hjelm - professionelle så vel som begyndere.
Hjelme til rulleskøjteløb beskytter både forsiden og bagsiden af kraniet. De består af en ydre skal, der er lavet i ABS-plastik samt et beskyttende lag på indersiden, der er lavet af EPS-skum. Denne beskyttende skum bruges til at absorbere slag, og i samspil med den hårde ABS-skal, beskytter den mod hovedskader og hjernerystelser.
Det er værd at bemærke, at der er forskel på skaterhjelme og cykelhjelme: skaterhjelme er bygget til at kunne tåle adskillige slag, hvor cykelhjelme er bygget til at klare ét enkelt kraftigt slag. I dag kan man få hjelme, der både er certificeret til skating og cykling - husk at tjekke produktdetaljerne for at finde ud af om en hjelm har de certificeringer, du ønsker.
Vælg den rette skaterhjelm
For at give dig den bedste grad af beskyttelse, skal din skaterhjelm have den rette størrelse og sidde korrekt på dit hoved. De skal have en tætsiddende pasform, og de må ikke vrikke. Sidder hjelmen forkert, er der risiko for at den glider af i tilfælde af styrt. Inden du køber en ny hjelm, skal du måle omkredsen på dit hoved med et målebånd og se, hvilken størrelse, der anbefales i størrelsesguiden til produktet.
Hvis du har brug for andet sikkerhedsudstyr, kan du tage et kig på vores udvalg af beskyttelsesudstyr til skating.