Kuglelejer til skateboards
Skateboard kuglelejer, der sikrer at du ruller godt
Skateboard kuglelejer sidder indeni hjulene og sørger for, at de kan rotere frit omkring akslerne på trucksne. Selvom de er ret små har skate kuglelejer en kæmpe indflydelse på dine præstationer og på, hvordan dit setup føles. Konstruktionen af kuglelejer er ret kompleks, og hvert kugleleje består af en indre og en ydre ring, samt en 'beholder', kugler og en skærm.
Skateboard kugelejer er universelle, hvilket betyder at alle skate kuglelejer passer til alle skateboard hjul. Hvert hjul skal have to kuglelejer i sig, så til et helt skateboard skal du bruge 8 kuglelejer og eventuelt 4 spacere til at have i mellem kuglelejerne.
Hvilke kuglelejer til skateboard er gode?
Når du leder efter nye kuglelejer til et skateboard, skal du være opmærksom på følgende faktorer: Præcision (ABEC-rating), smørelse, materiale og kuglelejets skærm.
En almindelig misforståelse er, at man skal bruge kuglelejer med en høj ABEC-rating uanset, hvilken form for skateboarding, man dyrker. Skalaen går fra ABEC1 - ABEC 9, og jo højere tallet er, jo mere 'præcist' er kuglelejet.
Det behøver ikke at være afgørende, om man vælger den højeste ABEC-rating. Du behøver for eksempel ikke at gå over ABEC 5, hvis du dyrker street-skateboarding. Hvis du dyrker vert, kan det være en god idé at bruge ABEC 7 eller 9, så du kan optimere sin hastighed og få lidt ekstra air-time til dine tricks. Derudover er det værd at huske, at det ikke er alle brands, der bruger ABEC-skalaen til at klassificere præcisionen af deres kuglelejer.
Hvis du gerne vil lære mere om kuglelejer, kan du tage et kig på vores guide til køb af kuglelejer.
Hvornår bør man skifte skateboard kuglelejer?
Skateboarding kan være hårdt ved kuglelejerne, da de skal klare mange slag og skidt fra underlaget. Derfor kan de hurtigt blive ødelagte, hvilket kan have negativ indflydelse på din skating. Ødelagte og larmende kuglelejer kan være enormt distraherende, når man skater.
Derfor er det en god idé at skifte kuglelejer ind i mellem. Det er en vigtig del af at holde dit setup i topform og sikre at hjulene ruller så smidigt som muligt. Skateboard kuglelejer fås i sæt til overkommelige priser, så det er en god idé at have et ekstra sæt liggende, så du er klar til at skifte, når det bliver nødvendigt.
Du kan også altid vælge at rense dine kuglelejer, hvis du oplever, at de ikke længere ruller ligeså smidigt som tidligere. Vi har lavet en guide, der viser hvordan man kan rengøre og smøre kuglelejer.