BMX-fælge
Hvad er BMX-fælge?
BMX-fælget er den del af hjulet, hvor dækket er monteret. Fælget er forbundet til hjulnavet via eger, og det er lavet af aluminium eller stål eller high-end materialer som fx carbon.
Hvilken størrelse BMX-fælg skal jeg bruge?
Indenfor både freestyle BMX og race BMX er 20" fælge det mest almindelige. Det er den diameter, der findes på standard cykler og pro BMX cykler, og det er en størrelse, der egner sig godt til både voksne og høje børn. Man kan også få mindre fælge på 18, 16 og 14 tommer til de yngre riders. Hvis du er freestyler, kan du tjekke vores freestyle BMX størrelsesguide for at se, hvilken størrelse hjul og fælge, vi anbefaler til din alder og højde.
Bredden på BMX-fælge kan variere, men for det meste ligger bredden et sted mellem 30 og 36 mm. Den mest almindelige bredde er 32 mm, men nogle riders foretrækker smallere fælge for at reducere vægten på deres setup, mens andre foretrækker, at de er bredere for at forbedre stabiliteten.
Antallet af eger, der kan monteres på de forskellige modeller af BMX-fælge kan variere, men et hjul med 36 eger er det mest almindelige og egner sig godt til freestyle. Jo flere eger, des stærkere hjul, så aggressive eller tunge riders kan overveje fælge med huller til flere eger, og her er 48 eger det mest almindelige. Hjulene på race BMX-cykler har ofte færre eger end freestyle-hjul, fordi man gerne vil holde vægten så lav som muligt, for derved at sikre maksimal hastighed.
Enkeltbundede og dobbeltbundede BMX-fælge
Valget mellem enkeltbundede og dobbeltbundede fælge er helt afgørende i forbindelse med købet af nye fælge. Dobbeltbundede fælge er ofte mere robuste, og derfor er det et oplagt valg til freestyle. Med dobbeltbundede fælge får man et rigtig godt forhold mellem styrke og vægt.
Enkeltbundede fælge er ikke ligeså stærke som dobbeltbundede fælge, og samtidig er de også mere prisvenlige. Dog betyder den lave vægt, at nogle af dem, der kører BMX race, foretrækker enkeltbundede fælge.
Hvis du skal lave et færdigt hjul, har du også brug for nav, eger og hardware til dine fælge, så tjek vores fulde udvalg af BMX hjul og dele.