Longboard decks
Det bedste longboard decks til dig
Longboard decks fås i et væld af former og farver og man kan vælge mellem longboard boards, der er designet specifikt til discipliner som fx cruising, carving, downhill freeride og meget mere.
Cruiser longboard decks har almindeligvis mellem 3 og 7 lag ahorntræ, og de er designet med henblik på cruising og carving. Freeride og downhill longboard decks består oftest af 7 til 9 lag finér.
Der er en lang tradition for at forme longboard decks ud af flere lag af ahorntræ, der presses sammen. Der findes dog også bambus longboard decks. Longboard decks i bambus er ofte forstærkede med lag af glasfiber - denne kombination giver et dejligt fleksibelt og holdbart deck. Carbon longboard decks er enormt dyre at producere, men samtidig er de i en fantastisk kvalitet som både er spændstig og let.
Kort sagt: Find et longboard deck, der passer til din disciplin og undersøg om materialet har nogle egenskaber, der passer til dine præferencer. Så finder du helt sikkert det perfekte longboard deck til dig.
Top mount vs. drop through longboard decks
Når du skal vælge et nyt longboard deck, er det vigtigt, at du har taget stilling til om du vil have et top-mount longboard deck eller et drop through longboard deck.
På drop through decks monteres trucksne fra oven på longboard decket; de droppes simpelthen ned gennem decket fra oversiden (heraf navnet drop through). Derved kommer selve decket til at ligge tættere på jorden, når man kører på boardet. Samtidig kommer hjulene også meget tættere på decket. For at undgå wheelbites har drop through decks udskæringer (aka cutouts) ved hjulene.
Top mounted longboard decks er monteret på samme måde som et traditionelt skateboard, hvor trucksne er monteret på undersiden af decket. Top mount er den klassiske måde at montere longboard decks på, og den bruges især til cruising og carving.
Uanset hvilken type deck, du ender med at vælge, er det godt at vide, at alle longboard trucks passer til begge typer deck.
Hvornår skal jeg skifte mit longboard deck?
Hvordan ved man om det er tid til at anskaffe sig et nyt longboard deck? Sandheden er, at der ikke findes noget præcist svar på det spørgsmål, men det afhænger af hvor ofte du skater og hvilken stil du dyrker. Nogle decks kan holde til flere års regelmæssig skating, mens andre kun holder i et par måneder. Hvis boardet begynder at revne eller blive flosset i kanterne, er det en god idé at begynde at se efter et nyt deck.
Man kan naturligvis også selv gøre noget for at forlænge deckets levetid. En vigtig ting er at undgå for meget regn og at lade boardet stå i solen, da det vil svække boardet og øge sandsynligheden for at det får revner.
Hvis du er nysgerrig efter at lære mere om longboards, så tjek vores guide til køb af longboards.