Trick skates - Aggressive rulleskøjter
Aggressive rulleskøjter til tricks og grinds
Aggressive rulleskøjter er lavet specifikt til tricks. De er lavet til at kunne holde til hårde stød og store belastninger i forbindelse med hop og tricks, og som noget helt afgørende, er aggressive rulleskøjter bygget til grinds.
Hvis du vil lave tricks på rulleskøjter, er du med andre ord landet det helt rette sted, for aggressive rulleskøjter er de ultimative trick skates. Tjek vores udvalg her på siden, og find et par, der passer til dine behov.
Hvad bør man overveje inden man køber aggressive rulleskøjter?
Først og fremmest skal du tage højde for dit færdighedsniveau. Du kan finde aggressive rulleskøjter, som passer til alle niveauer - fra professionelle til begyndere. Aggressive rulleskøjter til begyndere er lavet med hårde skaller, som giver en høj grad af støtte og beskyttelse, mens nogle af de modeller, der henvender sig til mere professionelle skatere ofte har lidt blødere støvler.
Et andet vigtig element at overveje er frame-type. Anti-rocker frames er lettere at grinde med end en helt flad frame. Anti-rocker er den mest almindelige type frame på aggressive skates. Freestyle frames giver mulighed for at være ekstra kreativ med grinds, fordi de har en større overflade i midten.
Sidst, men ikke mindst, bør du tage højde for hjulenes størrelse. Generelt er det lettere at lave tricks med små hjul. Større hjul egner sig mere til parkour-agtig skating i urbane omgivelser.
Husk altid at beskytte dig selv, når du udfører tricks og hop. Du kan finde det nødvendige beskyttelsesudstyr i vores store udvalg af Beskyttelsesudstyr til Rulleskøjteløb.
Aggressive rulleskøjter vs. Fitness rulleskøjter
De største forskelle på aggressive rulleskøjter og fitness rulleskøjter er hjulstørrelserne, støvlerne og frametyperne. Aggressive rulleskøjter har generelt meget mindre hjul. Almindeligvis har aggressive rulleskøjtehjul en diameter på mellem 55 og 80 mm. Fitness rulleskøjtehjul har derimod oftest en diameter på mellem 80 og 100 mm. Mindre hjul giver mindre hastighed, men de giver mere plads til grinds, og så er de mere stabile.
Støvlen og framen på aggressive rulleskøjter er også meget anderledes end på de gængse inliners. Støvlerne på aggressive rulleskøjter har sædvanligvis en hård plastskal, mens fitness rulleskøjter fås med mange forskellige slags støvler. De hårde skaller betyder, at aggressive rulleskøjter er tungere.
Der er også vigtige forskelle på deres frames. Fitness rulleskøjter har oftest frames, hvor hjulene sidder i samme højde og har samme størrelse. Aggressive rulleskøjter har almindeligvis anti-rocker frames med et par større hjul yderst og mindre hjul i midten.
Er du usikker på om aggressive rulleskøjter er noget for dig? Tjek vores guide "Hvilken type rulleskøjter skal jeg vælge?" og find det perfekte par rulleskøjter til dine behov.