Skateboards til børn
Små skateboards til børn
Skateboards til børn er basalt set helt almindelige skateboards i børnevenlige størrelser. Nogle gange kaldes de også for mini-skateboards, på grund a deres størrelse. Skateboards til børn er en kategori, der både rummer begynder-skateboards og setups, der egner sig til de mere øvede skatere.
Vores udvalg af skateboards til børn er kendetegnet ved, at vi gerne vil sikre, at børn i alle aldre kan finde et skateboard der passer til deres behov, og at kvaliteten er så høj, at barnet kan bruge skateboardet til at blive en seriøs skater.
Der findes ikke en præcis aldersbestemmelse for, hvornår man er klar til at give sig i kast med skateboarding. Hvis man har gode motoriske færdigheder og en veludviklet balanceevne, er man klar til at prøve kræfter med at stå på skateboard. Beskyttelsesudstyr er selvfølgelig en nødvendighed!
Hvad er det særlige ved skateboards til børn?
Børne-skateboards adskiller sig ikke så meget fra skateboards i voksenstørrelse, hvis vi nøjes med at se på konstruktionen og funktionaliteten. Skateboards til børn er som regel mindre end skateboards til voksne, og som regel har de blødere truck-gummi (også kaldet bushings). Med blød truck-gummi er det lettere for børnene at styre skateboardet, da man bruger sin kropsvægt til at styre, hvilken retning man ruller i.
Et andet særligt kendetegn ved skateboards til børn er, at grafikken ofte henvender sig til et yngre publikum.
Hvordan vælger jeg et skateboard til mit barn?
Den vigtigste overvejelse, når du skal vælge et skateboard til dit barn, angår størrelsen.
Hvis dit barn er begynder, er det især vigtigt at vælge et board med den rette bredde. Som tommelfingerregel er det en god idé hvis skateboardets bredde svarer til barnets skostørrelse. Hvis man vælger et board, der er for smalt, risikerer man, at barnet vil have svært ved at balancere på boardet.
Hvis decket har den rette størrelse, kan barnet lettere styre skateboardet, og derved vil barnet også få en langt sjovere introduktion til skateboarding. Se vores skateboard størrelsesguide, hvis du har brug for hjælp til at finde et skateboard i den rette størrelse til dit barn.
Når I har fundet frem til det rette skateboard til dit barn, skal I også have fundet frem til det rette beskyttelsesudstyr til børn, fx hjelm, knæ-, albue- og håndledsbeskyttere.