Longboard kuglelejer
Longboard kuglelejer gør en stor forskel
Longboard kuglelejer er de små dele, der sidder inde i hjulene og gør det muligt for dem at rotere på akslerne. Det er vigtigt, at man skaffer de rette kuglelejer, da de har stor indflydelse på din hastighed og på, hvordan det føles at køre på longboardet.
Longboard kuglelejer er universelle og fungerer med alle typer hjul. De er præcis ligesom kuglelejer til almindelige skateboards, men der kan være behov for nogle større spacere i store longboardhjul.
Dette betyder dog ikke, at alle kuglelejer er identiske. Kuglelejer kan være lavet af en lang række forskellige materialer. Ofte er de lavet i rustfrit stål, men man kan også få keramiske kuglelejer og kuglelejer i titanium. Kuglelejer i stål er både de mest almindelige og billigste lejer, mens keramiske longboard kuglelejer både kommer hurtigere op i fart og er mere holdbare.
Forklaring af ABEC-skalaen
Et vigtigt aspekt ved valget af kuglelejer vedrører lejernes placering på ABEC-skalaen. Mange tror, at jo højere ABEC-tallet er, des hurtigere ruller lejet. Dette er dog forkert. ABEC-skalaen er faktisk en klassificering af kuglelejets tolerance. Jo højere tallet er, desto mere præcist og effektivt ruller lejet. Det vil sige, at en højere placering på ABEC-skalaen giver hjulet et mere smidig og flydende rul. Dette har naturligvis indflydelse på hastigheden, men lejets evne til at rotere hurtigt bliver også påvirket af andre faktorer som fx skaterens vægt.
Det er ikke alle lejer, der har en ABEC-klassificering, men det betyder ikke, at de er dårligt designet. Der findes mange kuglelejer i højeste kvalitet, som ikke har et ABEC-tal. Alligevel bruges de til longboarding på højeste niveau.
Uanset hvilke lejer du har, er det vigtigt at holde dem rene. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør dette, så tjek vores guide om rensning og smøring af kuglelejer.