Kuglelejer til løbehjul
Når det er blevet tid til at skifte kuglelejer på løbehjulet
Et godt sæt kuglelejer til løbehjul er nødvendigt for, at dine hjul kører så jævnt og smidigt som muligt. Forhjulet og baghjulet har hver to kuglelejer, og de kan nemt udskiftes, når behovet opstår. Man bør skifte lejerne, når de begynder at lave en knasende lyd, eller hvis de ikke roterer frit. Nye kuglelejer gør, at det bliver mindre anstrengende at komme op i fart.
Tjek denne simple guide og video om installering af kuglelejer til løbehjul.
Har alle kuglelejer til løbehjul samme størrelse?
Størrelsen på kuglelejerne i næsten alle løbehjul på markedet hedder 608. Denne størrelse passer til hjulbolte med en diameter på 8 mm, hvilket er standard for hjulbolte på trick løbehjul. Denne størrelse bruges også på udstyr til mange andre urbane sportsgrene som fx skateboards og rulleskøjter.
Forskellige kuglelejer
Kuglelejer til løbehjul fås i forskellige materialer, der varierer i holdbarhed og kvalitet. Indvendigt i hvert leje sidder der 7 eller 8 smurte kugler, og de er som regel keramiske eller lavet i stål. Kuglelejer i stål kan holde til mere, og derfor er forholdet mellem pris og effektivitet i top. Keramiske kuglelejer er til gengæld i særligt høj kvalitet, og de kører endnu mere smidigt end kuglelejer i stål.
ABEC-skalaen bruges til at sige noget om lejernes tolerance og præcision. Skalaen går fra ABEC 1 til ABEC 9. Jo højere ABEC-tallet er, des højere præcision og tolerance. Det er ikke alle producenter, der bruger ABEC-skalaen til at klassificere deres kuglelejer, men det betyder ikke nødvendigvis, at kvaliteten af lejerne er dårligere.
Hvilke kuglelejer der er bedst, er helt op til den enkeltes præferencer. Hvis du gerne vil have mere information om kuglelejer til løbehjul, kan du tjekke vores guide til køb af kuglelejer.