BMX grind wax
Hvad er BMX wax?
BMX grind wax er essentielt for at lave grinds og slides på BMX. Det er en blok af voks, som man kan bruge til at smøre rails og ledges med, så de bliver glatte. Med voks kan du både grinde hurtigere og længere.
Man bruger den samme type voks til skateboarding og aggressive skating. De fleste vokse er lavet af parafin og/eller bivoks. Hvis en grind wax er god, vil den blive siddende på den smurte overflade, og den vil ikke smuldre, når man holder den i hænderne.
Brug BMX grind wax så du kan grinde hurtigere
Grinding er afgørende for freestyle BMX. Uanset om det er feeble, smith eller crooked grind, så hjælper grindvoks dig til at mestre dine grinds. Grind wax får dine grinds til at føles mere smidige, og du vil opleve, at det går hurtigere, når du grinder.
Start altid med at bruge små mængder, når du smører et rail ind. Test derefter, hvordan railet føles, og smør mere på indtil det føles godt. Husk, at det er lettere at smøre mere voks ind i railet, end det er at fjerne voks fra railet.
Grind wax beskytter dine pegs
Voks er også med til at beskytte din cykel. Når man grinder på meget ru overflader, bliver ens pegs meget slidte, og man risikerer også at slide unødvendigt på andre dele af cyklen. Når man bruger noget grind wax til at sikre, at de overflader man grinder på er glatte, beskytter man cyklen mod unødig slitage, så de udsatte dele kan holde længere.
En anden fordel ved at bruge grind wax er, at der er mindre risiko for, at man sidder fast og risikerer at falde, når man grinder. Husk at mange overflader, der ser ud til at være umulige at grinde, kan blive smidige og glatte, hvis du giver dem lidt voks.
En forudsætning for at du kan grinde, er at du har pegs på din BMX. Tjek vores udvalg af BMX-pegs.