Bolte til løbehjul
Bolte til løbehjul findes i forskellige varianter
Her kan du finde nye hjulbolte til dit løbehjul, hvis dine oprindelige hjulbolte er gået i stykker eller er slidte. Boltenes opgave er at skabe en stabil forbindelse mellem hjulet og løbehjulet uden at skabe friktion. Hjulbolte til forhjulet kaldes også for fork axles, og dem til baghjulet kaldes rear axles.
Hjulboltene er oftest lavet af stål og aluminium. Stål er stærkere end aluminium, og aluminium er lettere end stål, så du bør vælge materiale ud fra hvilke egenskaber, der passer bedst til din stil og dine præferencer.
Hvilken størrelse har hjulbolte til løbehjul?
Ofte spørger folk om, hvilken størrelse deres hjulbolte skal have. Den mest almindelige diameter for hjulbolte til trick løbehjul er 8 mm, men de findes også i 6 mm, 10 mm og alt derimellem. Det er en god idé at måle din gamle bolt, før du køber en ny. På den måde kan du være sikker på, at du køber en hjulbolt i den rette størrelse.
Pegs monteres på hjulboltene
De fleste pegs kan tilpasses til de fleste deck ved brug af spacere og den korrekte hjulbolt. Når du køber pegs til dit løbehjul, følger der nogle gange en hjulbolt med, som giver mulighed for at installere dem korrekt. Størrelsen på hjulbolten afhænger af, hvor mange pegs, du gerne vil installere på hver hjulbolt samt hvilket deck og hvilken forgaffel, du bruger. Tjek vores udvalg af pegs til trickløbehjul, og husk at tjekke om de passer, før du forelsker dig i et par.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan man vælger hjulbolte med den rette længde og diameter, skal du bare tage det helt roligt. Vi har nemlig lavet en guide til køb af hjulbolte til løbehjul, hvor du finder al den information, du skal bruge - uanset om du bare skal skifte dine hjulbolte ud, eller finde nogle, der gør det muligt at montere pegs på dit setup.