Snowboard bindinger
Snowboard bindinger holder dig forbundet med boardet
Snowboard bindinger er helt centrale i forhold til at overføre energi fra dine ben og ned til snowboardet. Deres indflydelse på din samlede oplevelse af at stå på snowboard er ikke til at tage fejl af, så det er vigtigt, at du finder et par bindinger, der matcher dine behov - både i forhold til stil og kompatibilitet.
Snowboard bindinger har forskellige elementer som du skal holde øje med, når du leder efter den rette model til dig. Du skal især holde øje med hiback, baseplate og stropper. Der findes også særlige bindinger, der ikke har stropper, men som er designet sådan, at du blot træder ned i dem med kompatible støvler og så klikker de sålen fast.
Hvordan finder jeg de helt rette snowboard bindinger til mig?
Dine snowboard bindinger skal matche din snowboard disciplin og dit færdighedsniveau. Snowboard bindinger egner sig til forskellige discipliner, og de kan helt overordnet deles ind i freestyle (jib, park), freeride & all mountain.
All mountain snowboard bindinger har som regel medium flex, hvilket også som regel er godt for begyndere. Jib & park bindinger har til gengæld et blødere flex. Snowboard bindinger med hårdt flex egner sig bedst til snowboardere med en mere aggressiv stil på bjerget.
En anden ting, du bør overveje er monteringssystemet. De fleste brands, der laver snowboard bindinger bruger standard 4x4 eller 2x4 montering. Burton snowboards er en undtagelse, da de har en “slider-channel” med to skruer (også kaldet EST) eller det ældre 3D mønster.
Du skal sikre dig, at du ved, hvilket bindingssystem dit snowboard bruger. De fleste bindinger fås med forskellige disks, der gør, at de kan passe sammen med de fleste bindingssystemer.
Har snowboard bindinger forskellige størrelser?
Generelt fås snowboard bindinger i tre størrelser: small, medium og large. Dog er størrelserne ikke standardiserede, og de kan variere mellem de forskellige mærker. Størrelsen på dine snowboard bindinger bør passe til størrelsen på dine snowboard støvler, så du har et sikkert fæste på boardet. Størrelsen på en binding dækker som regel over mange skostørrelser, og du kan tjekke, hvad de dækker over på siden for det specifikke produkt.
Hvis stropperne ikke passer perfekt, når du pakker dine nye bindinger op, er der ikke nogen grund til bekymring - de er justerbare. Det vigtigste er, at dine snowboard støvler ikke er længere end bredden på dit snowboard, og at de passer inden i hælen på bindingen.