Speed skate hjul
Hvad er speed skate hjul?
De inline speed skate hjul, du finder i denne kategori er skabt til dem, der tager del i rulleskøjte marathon eller andre konkurrencer. De appellerer generelt til folk, der gerne vil rulle hurtigt og have det maksimale ud af den energi, de bruger, når de ruller.
I sammenligning med almindelige rulleskøjtehjul er inline speed skate hjul som regel større og hårdere. Med en spids profil, der reducerer friktion fra underlaget, byder denne type hjul på mere fart end nogen anden type hjul.
Hvordan vælger man de rette hjul til speed skating?
Først skal du finde ud af, hvad du gerne vil opnå med et sæt nye hjul. Denne type hjul har fire forskellige diametre - 90mm, 100mm, 110mm og 125mm. Jo større diameter, des hurtigere kan du rulle.
90mm inline rulleskøjtehjul anbefales til begyndere og børn, da de er lettere at styre og er mere stabile. 100mm og 110mm inline rulleskøjtehjul giver højere hastigheder og er optimale både for konkurrenter og for dem, der dyrker speed skating på hobbyplan. 125mm hjul bliver brugt af dem, der løber maraton på rulleskøjter, for at nå de højest mulige hastigheder og tilbagelægge de lange distancer så hurtigt som muligt.
Hjul til speed skating vs hjul til inliners
Som nævnt er hjul til speed skating større og hårdere end almindelige rulleskøjtehjul. Inliner hjul har en diameter på mellem 70mm og 90mm, og er blødere, så man har et godt grip på de fleste udendørs underlag. Speed skate hjul er derimod hårdere og skabt til at rulle på indendørs gulve, rulleskøjtehaller og jævne underlag i byen.
Kunne du tænke dig at lære mere om hjul til inliners? Tag et kig på vores guide, der hjælper dig med at forstå de vigtigste begreber om rulleskøjtehjul.
Hvis du leder efter hjul, der er mindre og mere afslappede, så tag et kig på vores inliner hjul og freeskate hjul.