Skistave til langrend
Forskellige typer skistave til langrend
De tre forskellige langrendsdiscipliner - klassisk, skøjt og fjeld - kræver forskellige langrendsstave. Stave til henholdsvis klassisk og skøjt er konstrueret helt ens. Den eneste forskel er, at hvis man står på skøjteski, har man dog behov for stave, der er en anelse længere, end hvis man dyrker klassisk langrend. Stave til fjeldskiløb er lette at kende, da de har større trinser, så de ikke synker ned den friske sne, man ofte vil opleve på fjeldture.
Hvor lange skal skistave til langrend være?
Som sagt er den idéelle længde på langrendsstave afhængig af disciplinen. Til klassisk langrend skal du bruge stave, der er omkring 30 cm kortere end din højde, mens stave til skøjteski skal være ca. 20 cm kortere. Hvis du står på fjeldski, skal dine skistave være omkring 35 cm kortere end din højde.
Hvad er skistave til langrend lavet af?
Skistave til langrend er oftest lavet af aluminium eller carbon. Stave i aluminium er et godt valg til begyndere, da de er enormt holdbare og fås til en mere overkommelig pris. De mere avancerede langrendsstave består af 50% eller 100% carbon. Langrendsstave i carbon bliver oftest brugt af erfarne langrendsløbere og til langrend på konkurrenceplan. Carbon er et enormt stabilt materiale samtidig med, at det har en lav vægt. Dermed er det også mere energieffektivt.
Håndtag og stropper er også vigtige elementer på langrendsstave. Håndtag der er lavet af kork kan bedre tåle kulde end håndtag, der er lavet af plastik. Stropperne sidder på toppen af staven og bruges til at føre hænderne igennem. De kan have forskellige easy release-systemer. Stroppernes funktion er blandt andet at hjælpe med at fordele den energi, man overfører til staven.
Hvis du allerede har et sæt skistave til langrend, og du bare gerne vil opgradere dem, kan du tjekke vores udvalg af tilbehør til langrendsstave.