Twintip ski / Freestyle ski
Twintip-ski til snowparks
Twintip-ski er designet til tricks i snowparken og på naturligt forekommende forhindinger på skisportsstederne. De kaldes også for freestyle-ski eller park-ski, og de er perfekte til at lave tricks på hop, rails og boxe.
Snowparks har som regel features, eller forhindringer, i forskellige størrelser, der henvender sig til skiløbere på forskellige niveauer. Før du giver dig i kast med snowparkens features, er det en god idé, at du allerede har erfaring med at stå på ski udenfor parken.
Hvordan adskiller freestyle-ski sig fra andre ski?
Navnet twintip hentyder til at skiene har symmetriske opadgående kurver både foran og bagved. Dette gør, at man kan lande sine tricks baglæns (i fakie), samt at man kan lave tricks, hvor man begynder i fakie. Andre freestyle-ski har kun delvis twin tip. Dette kaldes for en tip and tail rocker. Spidserne er mere kurvede and bagenderne, hvilket også er noget man ofte ser på allmountain-ski og freeride-ski. Overordnet gør designet på twintip-ski, at de er meget alsidige, og at de kan anvendes til mange discipliner.
På freestyle-ski monterer man ofte bindingerne på et andet sted, end man gør på traditionelle ski. Det anbefalede monteringspunkt er tættere på midten af skien, mens at man på pisteski monterer bindingerne tættere på bagenden. Fordelene er, at der er bedre stabilitet, når man glider baglæns, og at skiene er mere balancerede på rails og boxe. Hver model har en indikation, der viser hvor designerne anbefaler, at man monterer bindingerne. Det er generelt en god idé, at følge denne anbefaling, men nogle skiløbere har deres egne præferencer.
For at finde ud af, hvilken længde twintip-ski, der er bedst til dig, kan du tjekke vores størrelsesguide til twintip-ski. Hvis du gerne vil have et overblik over de forskellige typer af ski, kan du se vores guide til køb af ski for erfarne skiløbere.