BMX forgafler
Hvad er en BMX forgaffel?
En BMX-forgaffel holder forhjulet på plads og har betydning for cyklens balance og for styringen af cyklen. Forgaflen er en vigtig del af dit setup, da det er den, der skaber forbindelse mellem frempind og forhjul. BMX-forgafler er lavet af en række forskellige materialer. Forgafler til freestyle er lavet af holdbar chromoly, så de kan holde til de mange belastninger, der er en del af sporten. Chromoly er også et populært og almindeligt valg til forgafler til race BMX, mens carbon er den ultimative letvægtsløsning. Når du er på udkig efter en BMX forgaffel, er det vigtigt, at du tager højde for længden på forgaflens stilk samt størrelsen på dropout og offset.
BMX forgaffel størrelser
BMX forgafler fås i mange stilarter og former, men de har en række fællestræk. De fleste BMX forgafler er 315 mm høje og har en stilk på 160-166 mm. Disse mål kan dog variere og have indflydelse på, hvordan det er at køre på din BMX. BMX dropouts - som er de metalstykker, hvor man monterer selve hjulet på forgaflen - fås i mange forskellige former og størrelser.
Hvad betyder offset på en BMX forgaffel?
Offset på en BMX forgaffel er afstanden mellem den akse som forgaflen roterer omkring og forgaflens dropouts, hvor hjulene er monteret. Med andre ord beskriver offset den forskydning, der kan være mellem forgaflens akse og dropouts - altså, hvor langt fremme hjulet kommer til at sidde. Valget af offset afhænger af, hvad du gerne vil lave på din BMX. Mindre offset betyder hurtigere og mere responsiv styring af forhjulet, hvilket vil sige at du kan lave hurtigere sving og lave tricks som eksempelvis nose manuals. Et længere offset er bedre til riders, der fokuserer på fart og på at komme op i luften, da det giver mere stabilitet og smidigere køreegenskaber.
Hvis du gerne vil lave din egen custom BMX cykel, men mangler hjælp til at finde ud af, hvordan delene skal samles, så tag et kig på vores guide til BMX samling og vedligeholdelse.