Stel og dele til BMX
Forstå dit BMX-stel
Stellet er en helt central del af dit BMX-setup. Ved at få et nyt stel kan du forandre følelsen af din BMX fuldstændigt.
Geometrien på et BMX-stel beskriver de forskellige dimensioner, du skal tage højde for i forbindelse med anskaffelse af et nyt stel. Dette omfatter bl.a. længden på overrøret (top tube), kronrørsvinkel (head tube angle), saddelrørets (seat tube) højde og vinkel, samt længden på kædestræberne (chainstay). I forhold til alle disse dimensioner er der forskellige ting at tage højde for, men valget af nyt stel kan koges ned til to hovedpointer: om stellet er kompatibelt med de dele, du allerede har, og om stellet byder på køreegenskaber, der passer til dig.
Andre vigtige dele på et BMX-stel
I denne kategori finder du også vores udvalg af krankbokse og headsets. Krankboksen forbinder krankene til stellet, så det er vigtigt, at du sikrer, at din krankboks er kompatibel med stellet. For eksempel kan en MID-krankboks kun monteres på et stel, der er bygget til MID-krankbokse.
Forrest på stellet sidder headsettet, som er et kugleleje-system, der skaber forbindelse mellem forgaffel og stel. Man kan få headsets i forskellige størrelser, og man skal sørge for at vælge et headset, der er kompatibelt med stellets kronrør.
Stellet er den komponent, der forbinder alle cyklens komponenter, så du bliver nødt til at samle hele din cykel fra bunden, hvis du vælger at skifte dit stel. Hvis du har behov for hjælp til at finde ud af, hvordan man gør det, kan du tjekke vores video om, hvordan man samler og vedligeholder en BMX-cykel.