BMX handsker
Hvad er BMX handsker?
At have et par gode BMX-handsker spiller en vigtig rolle - uanset om du kører freestyle, race eller dirt jump på BMX. Handskerne er tynde og fleksible, så du har fuld fingerfærdighed, og så er de lavet af slidstærke stoffer som fx syntetisk læder og polyester for at beskytte dine hænder mod skader i tilfælde af, at du styrter. De bedste BMX-handsker giver et effektivt grip på fingrene og på håndfladerne. Dette giver god kontrol over bremserne og styret, så freestylere kan lave masser af barspins.
BMX-cykelhandsker skal også gerne have ventilationshuller, så du undgår at få svedige hænder. Forstærkninger ved tommelfingrene er også en fordel i forhold til handskernes holdbarhed.
Den rette størrelse BMX handsker til børn og voksne
Et par velsiddende BMX-handsker giver komfort og kontrol, når du kører. Hvis handskerne er for store eller for små, kan det være svært bevare et godt greb under tricks og opbremsninger. Handskerne fås i størrelser, der passer til unge mennesker og ellers i størrelserne XS til XL. Der er normalt en størrelsesguide til hvert produkt, som kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse. Et par nye handsker skal sidde tæt, men ikke for stramt, når du tager dem på. Med tiden vil handskerne udvide sig lidt, og nogle modeller har velcrolukning for at få en endnu bedre pasform.
Når man styrter, går det også ofte ud over knæene. De skal også være godt beskyttede, så tjek vores udvalg af BMX knæbeskyttere ud.