Beskyttelse til skøjteløb
Hvorfor bruge beskyttelse til skøjteløb?
Beskyttelse til skøjteløb er designet til at minimere risikoen for skader, når du falder. I og med at skøjteløb foregår på glat is og med smalle klinger under fødderne, kan det næppe overraske nogen, at der er risiko for at falde og slå sig, når man står på skøjter. Begyndere på skøjter kan være meget usikre på isen, da de skal vænne sig til, at der ikke længere er friktion under fødderne. De mere erfarne skøjteløbere kan have gavn af beskyttelse, da de kommer så højt op i fart, at et styrt kan have store konsekvenser, hvis ikke de har beskyttelse på.
Har jeg brug for beskyttere til skøjteløb?
Et par beskyttere til skøjteløb reducerer ikke kun omfanget af skader, men de lader dig også skøjte med mere ro i sindet. Kunstskøjteløbere som vi fx ser til OL, har ikke beskyttere på, når de står på skøjter, men til gengæld er de enormt dygtige til deres sport.
Hvis man dyrker skøjteløb på hobby-plan, er det altid en god idé at beskytte de områder af kroppen, der vil ramme isen, i tilfælde af at man falder. Knæ, albuer og håndled er de kropsdele, der tager de fleste knubs, men hofterne og halebenet er også udsatte. Man kan få beskyttere til at dække alle disse kropsdele. Ikke alle beskyttere skal bæres uden på tøjet, da man også kan få tyndere og strammere beskyttere, som kan bæres under tøjet, så de er mindre synlige.
Ishockey er den skøjtedisciplin, der kræver den største grad af beskyttelse, og der findes sikkerhedsudstyr, som er udviklet specielt til ishockey. For at lære mere om dette, kan du gå på opdagelse i vores udvalg af hockey beskyttelse.