Rulleski
Rulleski - Få en full body workout & nyd naturen
Rulleski byder på en ægte full body workout og fantastiske oplevelser i naturen. Når du står på rulleski får du god balance- og koordinationstræning og det minder meget om følelsen af at stå på langrendsski. Dermed er rulleski en oplagt mulighed for at vedligeholde sin langrends-form, når der ikke er noget sne.
Rulleski er på én gang en effektiv og mild træningsform. I kraft af de blødere og mere glidende bevægelser belaster man knæene langt mindre end ved almindeligt løb.
Her finder du et godt udvalg af rulleski, så du kan stå på ski året rundt, i alt slags vejr.
De fleste langrendsstøvler er kompatible med rulleski, hvilket kan være en fordel i forhold til budget. Omvendt kan dedikerede rulleski støvler være en fordel fordi ikke er så varme at have på, og fordi rulleskiløb slider på dine langrendsstøvler.
Er du begynder på rulleski?
Det tager lidt øvelse at blive fortrolig med at løbe på rulleski, så det er vigtigt at finde en vej uden biler eller andre forstyrrende elementer, når du er nybegynder. Det er en god idé at finde en lukket vej, hvor du kan tilegne dig de grundlæggende teknikker. Vi anbefaler også, at du bruger hjelm og knæbeskyttere.