Smørefri langrendsski & klassiske ski
Klassiske langrendsski til præparerede spor
Klassisk langrend er en sjov sport, der byder på masser af eventyr. Det er en sport, der har masser at byde på for alle aldersgrupper og alle niveauer. Hele familien kan løbe langrend som rekreationel aktivitet, men langrend kan selvfølgelig også dyrkes på højt plan, og langrend er eksempelvis en disciplin ved Vinter-OL.
Klassiske ski er designet til at blive brugt på præparerede spor. Man skaber fremdrift på en måde, der minder om løb. Hvis du er usikker på, hvilken stilart, du gerne vil dyrke, kan du tjekke vores guide til køb af langrendsski. Hvis du både skal have fat i langrendsstøvler og skistave, foreslår vi, at du vælger et langrends pakketilbud, som du også kan finde i denne kategori: alt det rette udstyr på én gang, til en overkommelig pris.
Hvordan vælger jeg de perfekte klassiske langrendsski til mig?
LÆNGDE
Som tommelfingerregel gælder det, at klassiske ski skal være omkring 20 - 25 cm længere end skiløberens samlede højde. Hver ski vil også have et anbefalet interval, som brugerens vægt bør ligge indenfor. Til dem, der befinder sig imellem to størrelser, anbefaler vi, at de mere erfarne langrendsløbere runder op, mens de mindre erfarne bør runde ned.
KLassiske ski - Smørefri eller med voks i fæstezonen?
Den midterste sektion på sålen af klassiske langrendsski kaldes for fæstezonen. Det er den del af skien, der skal give fæste i sneen, så der opstår fremdrift, når man “løber”. Nogle ski bruger voks, mens andre bruger feller/skind til at skabe fæste med. Felleski kaldes også for smørefrie ski til trods for, at man skal smøre glidezonerne på smørefri langrendsski. Oftest er fellerne integrerede på skiene, og de skal først skiftes ud efter flere måneders brug. Smørefri felleski er den mest bekvemme løsning for dem, der dyrker langrend på rekreationelt plan. Professionelle langrendsløbere bruger fæstevoks. Det er nemlig lettere, at tilpasse skien præcis til temperatur- og sneforhold, hvis man bruger fæstevoks frem for feller.
Gå på opdagelse i vores udvalg af feller til langrendsski eller smøring til langrendsski.