Glidevoks
Glidevoks mindsker friktion og maksimerer hastighed
Glidevoks får dine ski til at glide bedre, hurtigere og længere. Glidevoks smøres på glidezonerne forrest og bagerst på klassiske langrendsski - eller på hele undersiden, hvis du har skøjteski.
For den gennemsnitlige langrendsløber er universel glidevoks et godt valg. Hvis du gerne vil have, at dine ski glider endnu bedre, skal du købe voks, der er lavet til specifikke temperaturer.
Seriøse langrendsløbere kan blive nærmest fanatiske omkring deres valg af glidevoks, og nogle smører deres ski hver eneste gang de skal ud at løbe. På den anden side er det ikke mange begyndere, der smører deres ski. Hvis du gerne vil passe på dine ski, og hvis du også gerne vil have lidt ekstra sjov ud af dem, er det en god idé at få lidt grundlæggende viden om skismøring.
Glidevoks appliceres på forskellige måder. Nogle vokse kræver et varmt strygejern med den rette temperatur for at man kan gøre voksen flydende og smøre skien. Denne form for voks holder længe, og appliceres ikke så ofte. Udover dette er der den typiske "hverdagsvoks", som kan tilføjes dagligt inden man rammer løjperne.
Som begynder behøver du ikke at smøre dine ski, hver gang du skal ud på sporene. Den rigtige glidevoks kan give dig noget ekstra fart, men det er ingenting i forhold til den forskel det vil gøre, hvis man har den rette fæstevoks - som begynder får du langt større udbytte af at lægge energi i at finde den rette fæstevoks.