Rulleskistøvler
Hvad er rulleskistøvler?
Rulleskistøvler er designet med en særlig ydersål og en anordning i snuden, som kan fastgøres til bindingerne på skiene. De er lavet på samme måde som langrendsstøvler, og det er også muligt at bruge langrendsstøvler på sine rulleski. Det er dog vigtigt at være opmærksom på forskellene på støvler til rulleski og støvler til langrendsski.
Da rulleski foregår på tørt underlag uden sne, er støvlerne kun let isolerede og ofte er de lavet med åndbar mesh. Med andre ord er rulleskistøvler mere behagelige om sommeren end et par langrendsstøvler, der både isolerer og holder vand ude.
Rulleskistøvler er også lavere end langrendsstøvler fordi de ikke skal holde anklerne fri for sne.
Rulleskistøvler til skøjteteknik og klassisk teknik
Der findes forskellige typer af rulleski støvler, som er lavet til henholdsvis klassisk teknik og skøjteteknik. Den største forskel på de to typer støvler er, at rulleskistøvler til skøjt har ekstra støtte omkring anklerne for at understøtte skøjtebevægelserne.
Før du køber rulleskistøvler, skal du være sikker på, hvilken stilart, du gerne vil dyrke. Hvis du gerne vil holde begge muligheder åbne, eller bare ikke kan beslutte dig, findes der også combi rulleskistøvler, som egner sig til begge stilarter.
Dine bindinger skal også matche din stilart. Gå på opdagelse i vores udvalg af rulleski bindinger for at se produkterne og at finde yderligere information.