Beskyttersæt - Rulleskøjter
Rulleskøjte beskyttelse til dine led
Bør jeg bruge beskyttere, når jeg står på rulleskøjter? Det er et spørgsmål, som mange begyndere stiller sig selv. Svaret er helt sikkert "JA". Et sæt beskyttere i høj kvalitet anbefales altid - også til professionelle.
Knæbeskyttere, albuebeskyttere og håndledsbeskyttere er, sammen med hjelmen, det vigtigste beskyttelsesudstyr, når man står på rulleskøjter. De beskytter ikke kun din krop og dine led, når du falder, men de øger også din selvtillid, hvilket betyder, at du hurtigere kan udvikle dine færdigheder på rulleskøjter.
Valget af de rette beskyttere til rulleskøjteløb
Hvilket beskyttelsessæt, der passer bedst til dig afhænger i høj grad af din stil. Der findes to hovedtyper af beskyttere - bløde beskyttere og beskyttere med hård skal.
Bløde beskyttere er specifikt deisgnet til de rekreationelle skatere, der gerne vil have bevægelsesfrihed og åndbarhed. Denne form for beskyttelse dækker ledene med et lag af robust skum, der mindsker risikoen for hudafskrabninger og skader i tilfælde af styrt ved moderate hastigheder.
Beskyttere med hårde skaller er designet med en ekstra plastik-kapsel udenpå polstringen. Denne form for beskyttelsesudstyr anbefales til aggressive skatere, der gerne vil lave tricks og hoppe højt, men også til skatere, der dyrker kontaktsport som fx rullehockey eller roller derby.
Hvilken størrelse skal mine beskyttere have?
For at afgøre hvilken størrelse dine beskyttere skal have, kan du tjekke vores størrelsesguides til hver enkelt model og måle omkredsen af dine led med et blødt målebånd. Knæbeskyttere, albuebeskyttere og håndledsbeskyttere skal aldrig være for store, for så kan de rykke sig, når du falder. De skal heller ikke være for små i størrelsen, for så vil de mindske din bevægelsesfrihed.
Intet beskyttelsessæt er komplet uden en hjelm: husk at finde en skaterhjelm, så du kan være tryg, når du skater.