Kuglelejer til speedskates
Hvilke kuglelejer bruger man til speedskating?
Kuglelejer er en af de vigtigste komponenter i rulleskøjter til speedskating. Valget af kuglelejer har direkte indflydelse på, hvor godt man præsterer. Derfor bruger speedskatere altid kuglelejer i højeste kvalitet.
Hvilke kuglelejer er bedst til speedskating?
For at finde frem til hvilke kuglelejer der er bedst egnet, skal du tage højde for ABEC og smørelse.
ABEC-skalaen går fra ABEC1 - ABEC9, og den siger noget om, hvor præcise kuglelejerne er. Jo højere tallet er, desto smidigere og hurtigere kommer hjulene til at rulle. De fleste speedskatere går efter ABEC7 eller ABEC9 for at få maksimal ydeevne. Der findes dog også andre kuglelejer, der regnes for at være ligeså gode som ABEC7 og ABEC9-kuglelejer - fx keramiske kuglelejer og kuglelejer fra Bones.
Kuglelejer til speedskating kan smøres med olie eller fedt. Kuglelejer der smøres med olie roterer hurtigt, men bliver også let beskidte - derfor er det den bedste løsning til indendørs skating. Smører man sine inline speedskate kuglelejer med fedt, vil de rotere lidt langsommere end dem, der er smurt med olie, men til gengæld vil de ikke blive beskadiget af skidt i samme grad.
Leder du efter et sæt hjul til dine nye kuglelejer? Gå på opdagelse i vores udvalg af hjul til speedskates.
Hvorfor bruge spacere til speedskates?
Kæmper du for at slå din konkurrent, eller vil du bare gerne sætte personlig rekord? Der er mange faktorer, der påvirker dine præstationer, men en ting, der ofte overses er brugen af spacere. Spacere sidder mellem kuglelejerne i hjulet. De sikrer, at kuglelejerne sidder præcis som de skal, og derved sikrer de, at man kan rulle så godt som muligt. Selvom de er små og lette at overse, kan de gøre en forskel, når vi begynder at tælle i hundrededele af sekunder.
I forhold til spacere, er det vigtigt at have styr på om spacerne passer til akslerne på dine rulleskøjter. Der er to former for spacers: floating spacers og long sleeve spacers. For at finde den rette type, kan du tage hjulbolten og føre den ind i hullet på et af kuglelejerne. Hvis der er meget plads i hullet, kan du bruge en long sleeve spacer, så du er sikker på, at dit setup føles stramt. Hvis hjulbolten allerede sidder ok stramt i kuglelejet, bør du gå efter en floating spacer.