Vedligehold til langrendsski
Redskaber til pleje af langrendsski
Det er helt afgørende, hvilket værktøj, du bruger til at holde dine langrendsski i god stand, så du kan få maksimalt udbytte af dem. Skienes undersider forringes, hvis ikke de bliver behandlet ordentligt. Temperatursvingninger, fugt og forskellige typer sne og snavs har stor indflydelse på, hvor effektive fæste- og glidezonerne er på dine ski.
Vedligeholdelse af langrendsski omfatter voksning, skrabning og børstning. Skin cleaner bruges til at fjerne snavs fra fellerne på klassiske langrendsski. Se vores udvalg af henholdsvis fæstevoks og glidevoks, hvis du er nysgerrig efter at se vores udvalg af vokse til langrendsski.
Hvordan børster man langrendsski?
Efter du har vokset dine langrendsski og fjernet fjernet overskydende voks med en skraber, er det tid til at tage børsterne i brug. Børster til langrendsski hjælper med at fjerne overflødig voks, og de bruges også til at skabe riller på skiens underside, som øger skiens performance.
Brug lange strøg, børst skiene fra spids til hale med et mellemhårdt tryk. Når du børster, vil du kunne se små partikler af voks samle sig ved slutningen af dit strøg. Fortsæt indtil du ikke kan se disse partikler længere. En børste i nylon egner sig bedst, hvis du skal bruge skiene, hvor det er meget koldt. En messingbørste er bedre, hvis du gerne vil forberede dine ski til lidt varmere forhold. En hestehårsbørste er god til at afslutte børstningen, uanset hvilke forhold du forbereder dine ski til.
Hvis dine klassiske langrendsski med voks ikke er så gode i de lidt mere varme og våde forhold, kan du overveje noget klistervoks. Klister kan være med til at optimere din fæstezone, når sneen er meget glat.